”A Greener Tomorrow.
I StrawTech dyrkes, høstes og skabes produkter i elefantgræs

100% naturmateriale

Klimavenligt

Biodiversitet
Recirkulering

100% dansk produktion

CO2-neutral afgrøde
Sugerør →
GUDP Projekt PROMISE →
Kontakt os →
StrawTech – pioner i elefantgræs og grøn innovation
StrawTech er pioner inden for dyrkning, høst og produktudvikling i elefantgræs – en robust, flerårig afgrøde med et stort potentiale i den grønne omstilling. Vi arbejder for at udbrede elefantgræs, fordi afgrøden både binder store mængder CO₂, beskytter vandmiljøet og producerer klimavenlig biomasse til fremtidens produkter.
Som virksomhed er StrawTech både producent, vidensformidler og netværksaktør. Vi dyrker selv elefantgræs og hjælper samtidig landmænd med vejledning og etablering af nye elefantgræsmarker. På vores marker dyrker vi arten Miscanthus Giganteus.
I StrawTech samler vi mennesker og skaber samarbejder på tværs af landmænd, forskere og virksomheder. Sammen udvikler og tester vi nye produkter og får ny viden, der kan bruges i den grønne omstilling – Læs mere om vores projekter
Vi arbejder målrettet på at skabe forretningsmodeller, der gør afgrøden attraktiv i flere brancher. Elefantgræs er nemlig et klimaeffektivt materiale med potentiale – især i byggebranchen, hvor flere peger på, at biobaserede materialer bliver en uundgåelig del af den grønne omstilling – Anvendelse af biobaserede byggematerialer
StrawTechs mission er klar: at gøre elefantgræs til en vigtig brik i den grønne omstilling og i fremtidens klimavenlige produktion.
Vores aftryk!
I StrawTech dyrker vi elefantgræs for at skabe konkrete klimafordele – Vi anvender ikke gødning og pesticider – Derved beskytter vi det omkringliggende vandmijø samtidig med at elefantgræsset optager og lagrer CO2
Uanset anvendelsen er målet det samme: at udvikle klimavenlige løsninger, der kan erstatte materialer med højere miljøpåvirkning og styrke den biobaserede værdikæde.
Hvad er elefantgræs – og hvorfor er det en klimaeffektiv og miljøvenlig afgrøde?
Elefantgræs er en flerårig, hurtigt voksende plante, der kan blive op til fire meter høj. Efter etablering kræver elefantgræs minimal pleje og kan dyrkes uden brug af pesticider og gødning. Det gør den til en klimaeffektiv og miljøvenlig afgrøde.
- Binder og lagrer store mængder CO₂ gennem sin hurtige vækst
- Reducerer kvælstofudvaskning og beskytter vandmiljøet
- Står på marken året rundt, hvilket mindsker jorderosion og tilbyder et godt gemmested for dyr.
- Kan bl.a. bruges til strøelse, energi og biobaserede byggematerialer – og fungerer også som et robust og genanvendeligt sugerør
For landmænd giver elefantgræs en stabil, flerårig afgrøde med lave driftsomkostninger – og for samfundet er det en vej til mere cirkulær og klimavenlig produktion.
Læs mere om elefantgræs, dens egenskaber og potentialer her
Nyheder
Lotte forvandler plante ...
Stifterne bag Strawtech ser et kæmpe potentiale i et særligt naturmateriale, som gror på en mark i Midtjylland.
Læs mere →
Hvis du køber en ...
Sugerøret fra marken i Thise præsterer langt bedre end dem i pap, lyder dommen ved busstoppestedet i Skive.
Læs mere →
Ud med sugerør af plastik ...
Fritidslandmand udvikler sugerør af elefantgræs, der vokser på en mark i Salling.
Læs mere →
Mød stifteren af StrawTech
Lotte Buch Salling-Mortensen
Jeg er uddannet biolog og har mere end 20 års erfaring inden for landbrug og udviklingsprojekter. Min målsætning er at skabe nye veje og løsninger, som hjælper den grønne omstilling på vej. Min projektledelseserfaring og mit netværk er min motor og drivkraft i realiseringen af den ambition. I 2022 stiftede jeg StrawTech sammen med landmand Ole Møller Helbæk, fordi jeg kunne se et behov for at bringe elefantgræs fra niche til nødvendighed.
Jeg ser et stort potentiale i, at Danmark kan gå forrest i udviklingen af biobaserede materialer. Det kræver både nytænkning og mod til at afprøve nye metoder – og netop dér lægger jeg og StrawTech vores indsats.

Lotte Buch Salling-Mortensen
Direktør & Stifter
Kontakt os og hør mere om mulighederne med elefantgræs
Udfyld formularen her - Så kontakter vi dig.
StrawTech ApS
Søsvinget 31
8250 Egå
61 27 67 69
info@strawtech.dk

Overenstemmelseserklæring sugerør
Kontrolrapport Smiley