27. februar 2026
Projektets første resultater er nu i hus
Det har vist sig udfordrende at udvinde protein fra elefantgræs, selvom planten indeholder en del protein i sensommeren. Det kræver yderligere forskning at forstå hvordan biomassen fra elefantgræs bedst udnyttes. Til gengæld har projektet givet værdifuld viden på andre områder – blandt andet om høst af elefantgræs i op til 2,3 meters højde og om, hvilke udbytter der kan opnås ved forskellige høsttidspunkter.
PROTEIN: Resultater ved høst af den grønne biomasse – høstet om efteråret
Projektet har vist, at det er svært at udvinde protein af elefantgræssets blade, da de er meget rigide og proteinet er stærkt bundet. I projektet er det lykkedes at udvinde maksimalt 15% af total kvælstof i biomassen, til et proteinkoncentratprodukt, der udgør 10% af den processerede bladmasse (i tørstof) og blot indeholder 20% råprotein. Protein udbyttet er dermed kun halvt så godt, som hvad d er normalt kan opnås fra kløvergræs og kvaliteten er langt under sojaskrå i forhold til proteinindhold i koncentratet.
Det kræver derfor andre metoder for protein ekstraktion eller måske mere oplagt andre anvendelser af biomassen fra elefantgræs inkl. kvælstof og andre næringsstoffer.
Billeder: protein ekstraktion på AU-Foulum. Billede af fiberfraktionen – et af produkterne fra proteinekstraktionen, udover grøn og brun saft. Fiberfraktionen omdannes efterfølgende til biokul og indgå som en central komponent i projektets innovative byggemateriale.
Udbyttemålinger og kvælstofmålinger
Topfraktionen af elefantgræsset er høstet på forskellige tidspunkter fra midt august, hvor afgrøden er grøn og står i fuld højde – til december, hvor afgrøden har startet afmodning, og en stor del af næringsstofferne er flyttet tilbage til rødderne. I alt er 6 forskellige høsttidspunkter og 3 forskellige høsthøjder blevet undersøgt.
Billeder: Elefantgræsset er høstet med en ombygget portaltraktor påmonteret en knivbjælke for at kunne høste i de ønskede højder på op til 2,3 meters højde. Billedet til højre er afklippet topfraktion ved høst i august.
Det højeste samlede tørstofudbytte blev opnået ved høst af den øverste fraktion i 60 cm højde over jorden den 25. september, og den resterende stængelfraktion blev høstet om foråret, med et samlet udbytte på 15,6 tons TS pr. ha og 102 kg N pr. ha. Disse tal var betydeligt højere end de tilsvarende udbytter for den traditionelle forårshøst af hele planten, som var 11,3 ton TS pr. ha og 36 kg N pr. ha.
Ved tidlig høst om efteråret af elefantgræs opnås en anden biomassekvalitet med højere indhold af vand og kvælstol. Mængden af kvælstof i den høstede biomasse (kvælstofudbyttet) er vist herunder, hvor den mørkegrønne farve repræsenterer kvælstof målt i biomassefraktionen, der er høstet om efteråret. Den lysegrønne farve repræsenterer kvælstofudbytte i den biomassefraktion, der høstes om foråret. Kvælstofudbyttet er beregnet ud fra tørstofudbyttet og den målte koncentration af kvælstof i den høstede biomasse. Derved får vi et estimat på, hvor meget kvælstof, der kan høstes pr ha ved det givne høsttidspunkt.’
Forsøgene viser, at ved høst af topfraktionen i efteråret er der højest proteinkoncentration i biomassen ved den tidlige høst (15. august), og proteinkoncentrationen falder til under det halve i starten af december. Dette skyldes, at afgrøden trækker næringsstofferne ned i rødderne, som en del af afmodningsprocessen, og sidst på vinteren står der ”gul” biomasse tilbage på marken med lavt indhold af kvælstof og andre næringsstoffer.
Råproteinudbyttet i den høstede topfraktion falder fra 300 kg pr. ha i midten af august til 69 kg pr. ha i starten af december, dvs. der er et relativt lavt proteinudbytte pr ha i den øverste fraktion, selv ved høst i august.
Ved at høste i forskellige højder, som der er gjort den 25. september, hhv. 60, 130, 175 og i 225 cm højde, opnås højest kvælstofudbytte ved den laveste høsthøjde (60 cm), fordi der høstes en større mængde biomasse, men da koncentrationen af protein er lavere i stænglen end i bladene, falder koncentrationen af protein i den høstede biomasse, jo lavere højde, der høstes og des mindre bladmasse ift. stængel.
Næste fase i projektet er produktion af biokul
Næste fase i projektet er at omdanne både fiberfraktionen fra proteinudvindingen og den forårshøstede biomasse til biokul. I denne arbejdspakke undersøges, hvordan processer som pyrolyse og HTC kan konvertere biomasserne til biokul, som efterfølgende blandes med restmaterialer fra glasuldsproduktionen til et nyt byggemateriale i form af en plade. Pladen forventes at kunne bidrage til forbedret luftkvalitet, bedre akustik og et stærkt visuelt udtryk. Samtidig sikrer processen permanent lagring af det kulstof, elefantgræsset har optaget som CO₂, og som nu bindes stabilt i biokullet. Dermed får byggematerialet en markant bedre klimaprofil.
